Erfaringer fra arbejdspladsen

Find det fælles fodslag

Du kan i forbindelse med Jobvurdering møde modstand fra både kolleger og ledelse, men dette er kun, indtil I finder det fælles fodslag. Al erfaring viser, at det styrker medarbejdernes mulighed for en konstruktiv dialog. Så selvom ledelsen ikke umiddelbart ønsker at være en del af en fælles indsats med Jobvurdering, kan det være meget værdifuldt for medarbejderne. Og på længere sigt styrke samarbejdet mellem kollegerne og ledelsen.

Inddrag dine kolleger

Tilbagemeldinger i forhold til Jobvurdering lyder entydigt, at det er en stor fordel at inddrage dine kolleger i arbejdet med at foretage en Jobvurdering. Dine kolleger er eksperter i forhold til de stillinger, du skal måle, og kan være med til at vurdere, hvilke niveauer der passer. Du skal blot huske, at det er selve stillingen, du måler – ikke den person, som varetager stillingen.

Fokus på ligeløn

Du kan ved hjælp af Jobvurdering få styrket din mistanke om et eventuelt ligelønsproblem, hvilket kan være med at til at ændre forholdene på din arbejdsplads. Men omvendt kan Jobvurdering også være med til at vise, at problemerne ikke er så store som først forventet.

Styrker din argumentation som tillidsvalgt

I forbindelse med tillidsrepræsentanternes lønforhandlinger med ledelsen viser faringerne, at Jobvurdering giver en fordel. De tillidsrepræsentanter, som på forhånd har lavet en Jobvurdering af de forskellige stillinger på arbejdspladsen, har rigtig gode muligheder for at underbygge og skærpe deres argumentation i forhold til ledelsen. Forhandlingerne bliver dermed taget på et meget kvalificeret grundlag.

Styrker de gode debatter i SU

Hvis I har et samarbejdsudvalg på din arbejdsplads, viser erfaringerne desuden, at du får gode argumenter til at diskutere personalepolitikker.

Dokumentation

Når køn forhandler løn (PDF 0.8 Mb)

Link

Hvis du vil styrke dine kompetencer som tillidsvalgt, kan du se hvilke kurser din LO fagforening tilbyder her.

Video

Her kan du høre hvad Allan fortælle, hvordan han skabte fælles fodslag med kolleger og ledelse.

Beregn online

Jobvurdering måler værdien af en konkret stilling på din arbejdsplads. Du kan bruge beregneren til at måle, hvor stor en værdi en stilling har.